David B. Goldberg, M.A.
I en af Jesu lignelser siges der: ”Og mens folkene sov, kom hans fjende og såede giftigt rajgræs iblandt hveden og gik bort.” (Matt. 13, 25). Bibeltroendes liv, både jøders og kristnes, ændrer sig hastigt i disse dage, men få lægger mærke til det eller gør noget med det.
Vantro (ikke-troende) sprænges itu, hakkes i stykker og halshugges dagligt af muslimske terrorister over hele Europa, mens politikere og journalister benægter, at det er Islams ansigt, vi ser.
I München den 22. juli myrdede Ali Daud Sonboly, en pro-tyrkisk, syrisk immigrant (ikke-iraner), ni mennesker inden han skød sig selv. BBC omdøbte ham til David Sonboly (der var jo ingen grund til at forvirre folk eller ophidse muslimer!).
Påståede muslimske frustrationer (over andenklasses immigrantstatus, vrede over kolonialismen tilbage i historien, offer for racisme etc.) bruges til at retfærdiggøre terrorisme. Men kristne, der forfølges i muslimske lande, går ikke ud og begår terrorisme.
Terrorister omtales næsten altid som ubetydelige ekstremister, ikke som sande muslimer, men det er de faktisk. ”Muslimer fra alle sekter, racer og socio-politiske omstændigheder – ikke kun ISIS – er ansvarlige for at forfølge kristne i 41 ud de 50 nationer, hvor det er sværest at være en kristen”, skriver Raymond Ibrahim i Middle East Forum (”’Mere Islam’ and the Munich Massacre”, 26. juli 2016). Han er forfatter til et månedligt tidsskrift om ”vedvarende diskrimination, forfølgelse og blodbad begået mod kristne af almindelige muslimer – fra de øverste autoriteter til den ledeste folkehob.”
Anerkendelsen af Islam er vidt udbredt.
Europa har overgivet sig. Efter angrebet i Nice på Bastille-dagen den 14. juli bemærkede den franske premierminister Manuel Valls, at ”Frankrig må lære at leve med terrorismen.”
Omkring 250 ud af 750 kirker i en region i Holland har fået moskeer. USA har nu 3000 moskeer, og der åbner en ny hver uge.
Ved Det demokratiske Partis konvent i Philadelphia, der skulle nominere Hillary Clinton som USA’s præsidentkandidat, var der flere palæstinensiske end amerikanske flag, der vajede i auditoriet den første aften (The Algemeiner, 26. juli 2016).
Verden gaber, mens den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdoan, gennemfører en stalinistisk udrensning. Over 60 000 akademikere, journalister, læger, lærere og soldater er blevet afskediget fra deres jobs, arresteret eller det, der er værre, på dørtærsklen til Europa.
Men anti-Bibel-bevægelsen manifesterer sig også andre steder: for at komme oppositionsgrupper til livs i Rusland blev der den 24. juni udstedt en lov, der forbyder gudstjenester i hjem og gør ”missions”-aktiviteter ulovlige (dvs. enhver diskussion om Gud med en ikke-troende) uden en regeringstilladelse. Også det at få en ikke-troende til at konvertere er forbudt, selv i kirkebygninger.
Det er ikke for sent at søge Guds indgriben, bede uden ophør og studere Hans Ord: ”Denne lovbog skal ikke vige fra din mund, og du skal grunde over den dag og nat… Vær frimodig og stærk; vær ikke bange og bliv ikke forfærdet, for HERREN din Gud er med dig i alt, hvad du tager dig for!” (Jos. 1, 8-9).