Min hustru, Hadassah, sendte mig en besked fra hospitalet denne morgen. Sønnen af en af hendes gode venner var blevet dræbt i et raketangreb i Gaza. Moderen havde fået den besked, som ingen forælder ønsker at modtage.
Ironisk nok var hendes navn Chaya (hunkønsformen af det hebraiske navn Chayim, ”liv”). Sønnen på 26, som blev dræbt, hed Yakir (”den kære”). Chaya havde været et nervevrag, siden Yakir blev indkaldt til tjeneste sidste oktober, da Hamas brød våbenhvilen med Israel. Nu var han martyr. (For et øjeblik siden fortalte min datter Naomi mig om hendes klassekammerat, hvis slægtning blev dræbt i det samme angreb.)
Tusind sørgende, deriblandt Jerusalems borgmester, Moshe Lion, deltog i den hjerteskærende begravelse.
De tusinder af mistede liv, ødelagte familier, ruinerede levebrød og økonomier lagt ned på begge sider er et katastrofalt tab.
På den gazanske side vil de sande tabstal aldrig blive kendt. Statistik, der kommer fra ethvert kontor i Gaza, kontrolleres af Hamas, som censurerer al information. Tabstal skelner ikke mellem civile og terrorister. Definitioner skjules (mange af børnene er teenagere, der er aktive Hamas-terrorister!). Der er hemmelig, civil vrede mod Hamas, men offentlige protester indebærer høj risiko, fordi opposition slås ned med hård hånd.
Ingen humanitær gruppe vover at stille spørgsmålstegn ved Hamas. Selv ikke dengang kun få ud af 8000 lastbiler med fødevarer og nødforsyninger nåede frem, fordi hovedparten af disse ladninger blev beslaglagt af Hamas til deres eget forbrug.
Røde Kors har gjort sig utilstrækkelige bestræbelser på at nå ind til og behandle de israelske gidsler. Organisationen interesserer sig kun for at behandle Gaza’s civile og bebrejde Israel. Hamas bliver aldrig sat i rette. Da Simona Steinbrecher bad Røde Kors kontakte hendes 30-årige datter Doron, der holdes som gidsel, om at overbringe hende den medicin, hun behøver dagligt, fik hun at vide, at ”hun skulle bekymre sig mere om den arabiske befolkning på den anden side, befolkningen i Gaza, end om sine familiemedlemmer” (”The Lead with Jake Tapper”, CNN, 9. januar 2024).
For Israel er der ikke noget valg. Hamas må og skal ødelægges. Ellers vil det signalere til alle Israels fjender, at et svækket Israel kan besejres. Disse fjender udgør Hizbullah i Libanon, Irans venner i Judæa-Samaria (Vestbredden), Syrien og houthierne, slaveejerne i Yemen. Disse udgør samlet en ”Ring af Ild” rundt om Israel og vil inspireres til at fortsætte krigen med større intensitet under Irans ledelse. Følgerne for Mellemøsten ville være mørke.
Det er svært at tro, men den amerikanske præsident Joe Bidens udsending, Anthony Blinken, som har været i Israel syv gange siden den 7. oktober, har gentaget hver gang, at ”to-statsløsningen” er det eneste svar. I dette amerikanske valgår ønsker Biden derfor en våbenhvile, ikke en langtrukken krig. Men for Israel ville endnu en uafsluttet krig og en genopstået terror-enhed med garanti betyde endnu en krig og mere ødelæggelse inden for få år. Må Gud styrke regeringen, så den kan modstå presset til at opgive.