Mag.art. David B. Goldberg
Sidste år var et relativt ”godt” år for de kristne. Kun 90 000 blev dræbt for deres tros skyld i 2016, mod 105 000 i 2015, ifølge Center for the Study of Global Christianity ved Gordon-Conwell Theological Seminary nær ved Boston. Det er én hver sjette minut. Fra 2000 til 2010 blev 100 000 kristne myrdet hvert år.
En halv milliard kristne kan ikke udtrykke deres tro frit, ifølge en rapport fra Radio Vaticana, udsendt den 26. december 2016.
Kristne er den mest forfulgte religiøse gruppe i verden. I nogle afrikanske og mellemøstlige lande bliver de jaget og slagtet som dyr. Jul og påske kirkebombninger er de rigueur (naturlige) i Ægypten, Pakistan og andre steder.
Dog klynger de troende sig til Joshuas ord: ”Vær frimodig og stærk; vær ikke bange og bliv ikke forfærdet, thi HERREN din Gud er med dig i alt, hvad du tager dig for!” (1,9).
Man undgår ikke at se det ironiske i, at troende dør for deres tro, mens de fejrer Opstandelsen. I Syrien er den kristne befolkning blevet reduceret fra 1,5 mio. for fem år siden til en halv mio. i dag.
Bombninger af kirker Palmesøndag i Ægypten skabte internationale overskrifter, men fem andre angreb på kirker i Indien i løbet af påskeugen forblev ubemærket af de førende, liberale nyhedsmedier. I mange tilfælde ville regeringerne hellere neddysse offentliggørelsen af de pinlige detaljer.
Den sympati, som jøder ofte giver udtryk for over for de kristnes lidelser, er alvorligt ment. Når det kommer til stykket blev jøder myrdet i eller udvist fra de selvsamme lande for 70 år siden.
Rundt om i verden fortsætter de muslimske angreb på jøder uden ophør. Hver uge er der i Israel nyhedsrapporter om dødsofre, ofre for brutale angreb.
Hadet stikker dybt. Dette bekræftes af forskning, udført af Dr. Daniel Polisar (leder af Shalem College i Jerusalem), som lavede et omfattende, langsgående studie af 400 meningsmålinger af palæstinensiske arabere (Mosaic: ”Ønsker palæstinenserne en tostatsløsning?”, 3. april 2017). Meningsmålingerne viste samstemmende, at palæstinenserne tror, at Israel ikke har nogen historisk eller moralsk ret til at eksistere og, at det er dømt til udslettelse. De viser også en urokkelig afvisning af enhver fredsaftale eller deling af Jerusalem.
Men Israel vil overleve. Mange civilisationer er forsvundet: mayaerne i Mellemamerika (ca. 15 millioner mennesker), babylonierne, ægypterne, grækerne og romerne (deres moderne navnebrødre er i bedste fald fjerne slægtninge). Men Gud har beskyttet Sin udvalgte nation som Sin øjesten (Zak. 2,8). Gud har været trofast imod Sit Ord og bevaret dem fra udslettelse, på trods af alle menneskenes anstrengelser på at gøre det.
Rabbinerne har bemærket, at andre civilisationer tyede til menneskeofringer som et middel til at tilfredsstille deres guders lyster og for at løse deres samfundsmæssige problemer. Dette varslede deres egen udslettelse.
Jøder, som overholdt Torahen, gav dyreofre, men aldrig menneskeofre, og da Templet blev ødelagt, bad de, fastede, omvendte sig, udførte barmhjertighedsgerninger, studerede Torahen og underviste deres børn i den, idet de huskede på ordene: ”Ej slagtoffer – kærlighed vil jeg” (Hos. 6,6). ”Tilgiv al vor brøde, vær nådig! Vi betaler med læbernes frugt” (14,3). ”Offer for Gud er en sønderbrudt ånd” (Sal. 51,19).
I dag glæder Israel sig over at være en gen-oprettet nation med en udelt hoved-
stad. I år fejrer Jerusalem 50 års jubilæum for byens genforening. For mange af dem, der lider rundt omkring i verden, er Guds trofasthed mod Israel en stor trøst.