I Umeå, 640 kilometer nord for Stockholm, har en sørgelig historie udspillet sig. Byens afsides beliggenhed gør den til det mest usandsynlige sted for udbrud af antisemitisme, og dog er det netop det, der har gjort byen til et indslag i hundreder af nyhedshistorier verden over.
Den 800 år gamle by, hvis bymidte er fuld af udsmykkede, pastelfarvede huse, har i dag 120 000 indbyggere og er en nordlig hovedby for industri og akademisk uddannelse.
Det jødiske samfund er lille, knap 50 personer. Umeå Universitet har imidlertid forskellige israelske studerende, så antallet nærmer sig de hundrede.
Carinne Sjöberg, leder af Umeå jødisk Forening
En israelsk mor og medlem af Umeås byråd, Carinne Sjöberg, organiserede det jødiske samfund for adskillige år siden. Sidste år åbnede et menighedscenter i en bygning, der før husede en bank. Man fejrede påske, Chanukah og andre jødiske højtider. Mange støttende kristne i Umeå deltog også.
Men menigheden blev udsat for vedvarende chikane fra venstre- og højreorienterede ekstremister. Man modtog Hitlerplakater, trusler, hagekors, og vinduer blev smadret. Politibeskyttelse var begrænset. I april blev det til sidst besluttet at lukke centeret af frygt for menighedens sikkerhed.
Den 23. april blev der holdt et stævne til støtte for det jødiske samfund med deltagelse af 400 Umeå-borgere, heraf mange kristne, samt Israels ambassadør i Sverige, Isaac Bachman. Fire måneder senere venter Den jødiske Forening imidlertid stadig på byens hjælp til at finde et sikkert sted.
I 25 år har byen holdt en mindehøjtidelighed til minde om Kristallnacht, begivenhederne den 9. og 10. november 1938, da nazisterne arresterede 30 000 jøder i Tyskland og Østrig, hvor 1000 synagoger blev stukket i brand, og 7000 jødiske forretninger blev skadet eller ødelagt.
Men mindehøjtideligheden udviklede sig til en generel demonstration for antiracisme. Organisatorerne gik sågar over til at udtrykke modstand mod jødisk deltagelse. Argumentet var bekymring for ”jødiske deltageres sikkerhed”. Det absurde i, at jøder ikke var velkomne til en jødisk mindehøjtidelighed, gjorde nyheden internationalt kendt i november 2015.
I 2016 skiftede tingene dog fuldstændig retning. Jødisk deltagelse blev sikret, og Dr. Herbert Hillel Goldberg blev inviteret til at tale. Den 9. november var over hundrede mennesker til stede ved en udendørs mindehøjtidelighed med levende lys, inklusive embedsmænd, politikere og journalister, selv Sveriges nationale TV, SVT. Byrådsmedlem Sjöberg fortalte reporterne, at det var første gang, en Shoah- (Holocaust-) overlever talte i byen.
Dr. Goldberg fortalte om sine egne oplevelser, om forfølgelse og mord på familiemedlemmer. Han forklarede, at han aldrig havde søgt at få hævn. I stedet gjorde han, som han havde lært af sin far, han gengældte ondt med godt.
Svenske busser fyldt med tøj. H. H. Goldberg organiserede uddelingskampagner for flygtninger i Tyskland fra 1952 til 1957.
Efter 2. verdenskrig ledte han faktisk hjælpeaktioner for at forsyne titusinder af hovedsageligt tyske flygtninge i hele Nordtyskland med jernbanevogne fulde at tøj og mad. Han organiserede gratis ferieophold af flere måneders varighed i Sverige for hundredvis af unge. Lidet anede de, at manden bag det hele var en ung, jødisk mand i tyverne, hvis egen far blev dræbt som martyr af tyske hænder.
Den aften i Umeå talte og sang vi på et stort møde for kristne med hjerte for Israel. Nogle uger senere gav vi en sum penge for at hjælpe det jødiske samfund, så de kunne fortsætte deres udadvendte arbejde.
I dag er Umeås lille forsamling af jøder hjemløse. Vi beder om, at de vil finde et ly, fri fra forfølgelse og had, men før eller siden, efter afslutningen af deres uddannelser eller pligter, ved vi, at deres mål er Israel, som det er for alle jøder. Vi byder dem velkommen hjem.