Det har været et år med tragedier, trusler og skuffelser. Terrorismen har taget overhånd, fjendernes trusler vokser dagligt, og de humanitære hjælpearbejdere, der skulle være venner, bedrager os.
I året siden Rosh Hashanah 5776 (det bibelske nytår, 13.-15. september 2015), da den sidste intifada mod Israel begyndte, er 44 personer i alderen 13 til 78 år blevet dræbt, mange af dem under forfærdelige omstændigheder. Ni af ofrene var rabbinere.
På samme tid blev 558 personer såret. Der var 165 knivstikkerier, 107 skydninger, 47 bilpåkørsler og hundredvis af stenkast.
Samtidig trues Israel af i alt 230 000 raketter i Gazastriben, Iran, Libanon og Syrien. Med deres stærkt forbedrede træfsikkerhed, mange styret af GPS-systemer, kan de skyde forbi Israels berømmede Iron Dome-missilforsvar. Forsvarsledelsen advarer den israelske offentlighed om, at der kan komme hundreder af ofre næste gang, der udbryder kamp.
I Gaza fylder terrororganisationen Hamas sit arsenal af raketter op, så de er klar til den næste krig mod Israel. Hamas spenderer desuden 100 millioner US-dollars om året på at opbygge et netværk af terrortunneller under grænsen, som kan true israelske lokalsamfund.
De penge, der finansierer dette, var oprindeligt tiltænkt genopbygningen af Gaza. De kommer dels fra pengeafpresning og smugleri, begået af muslimer på alle kontinenter, som så sender pengene til lokale stråmænd, forklædt som velgørenhedsorganisationer, dels fra FN-kontorer og regeringer over hele verden.
Gennem kreativ bogføring beslaglægges og omdirigeres penge, der skulle gå til sociale velfærdsprogrammer eller til bygning af infrastruktur – huse, skoler og hospitaler – i stedet til Hamas’ terrorapparat. Ifølge Verdensbankens oplysninger er kun 15 % af al udenlandsk hjælp, der siden 2014 er givet til genopbygning af Gaza, gået til genopbygningsprojekter (”Ending the Palestinian exception”, Caroline B. Glick, Jerusalem Post, 27. september 2016).
Den 15. juni arresterede den israelske regering Mohammed el-Halabi, chef af Gaza-afdelingen af den kristne velgørenhedsorganisation World Vision, der indsamler milliarder af dollars. Han indrømmede, at han også var et højtstående medlem af Hamas og erkendte, at han hvert år siden 2010 havde overført syv millioner US-dollars af velgørenhedsorganisationens penge til Hamas’ kasser.
Australien, Tyskland og Storbritannien har standset fortsat finansiering af World Vision. Andre velgørenhedsorganisationer som Care, Christian Aid, Oxfam, Save a Child og UNRWA er også under mistanke.
60 % af projektmidlerne blev kanaliseret til Hamas. Fiktive projekter til at hjælpe landmænd, fiskere og handicappede blev skabt. Kontante kvitteringer var lige så sjældne som enhjørninge. Projektmedarbejderne var bevisligt medlemmer af Hamas. Pakker med fødevarer og medicin blev givet til Hamas-agenter. Stål, graveudstyr og rørledninger tilfaldt Hamas i stedet for at gå til forbedringer inden for landbruget, ifølge oplysninger fra Washington Post og Associated Press (4. august 2016). To dage tidligere offentliggjorde New York Times en afslørende artikel om børn, hvis billeder var blevet brugt i programmet Sponsor a Child, lavet af World Vision. Børnene så aldrig nogle af pengene.
Den israelske regering reagerede tilbageholdende, da man ikke ønskede at angribe en kristen organisation med millioner af givere og kendt for humanitært arbejde i hundrede lande. Israel hævdede, at det amerikanske hovedkvarter ikke vidste, at deres lokale gruppe var indblandet i at overføre penge til finansiering af terrorbomber, raketter og våben. Men det ville være for langt ude at antage, at ingen lægger mærke til det, når 50 millioner US-dollars forsvinder.
World Vision’s hjemmeside opregner en liste over dusinvis af lande fra Afghanistan til Zimbabwe, hvor man kan blive fadder for et barn (for 39 USD og opefter om måneden). Israel er ikke på listen. Der er jo heller ingen fattige børn dér, vel? I stedet står ”Jerusalem/Vestbredden/Gaza” på listen. Det er ikke et land, men det udsender i sandhed et politisk budskab fra brødrene i World Vision. Deres pro-palæstinensiske støtte og deres anti-israelske forudindtagethed har været åbenbar på deres regionale hjemmeside i årevis.
I World Visions egen beskrivelse af deres mission (IRS Form 990, Schedule O), erklærer de: ”Motiveret af vores tro på Jesus Kristus, tjener vi sammen med de fattige og undertrykte som en demonstration af Guds ubetingede kærlighed til alle mennesker. World Vision tjener alle folkeslag, uden hensyn til race, etnicitet eller køn.”
Mange kristne troende tilslutter sig sådanne principper og ofrer meget af deres tid og deres ressourcer for andre. Men ”kristne” organisationer, som ”mister” penge, der ender med at betale for våben, bygning af smuglertunneller ved børnearbejde, og på anden måde sponsorerer terrorisme og krig, er motiveret af noget andet end Jesus Kristus.