Inkonsistensen er grel.
I Ramallah, hovedkvarteret i Det palæstinensiske Selvstyre, arbejder propagandister dag og nat på at fremstille Israel som onde besættere, der undertrykker millioner af hjælpeløse palæstinensere. Men har nogen hørt Det palæstinensiske Selvstyres præsident Mahmoud Abbas fordømme Syrien, Rusland eller Iran for at have dræbt 3840 palæstinensere?
Så mange er blevet dræbt i Syrien siden 2011, ifølge en nylig udgiven rapport fra en gruppe, der arbejder for menneskerettigheder (Aktionsgruppen for palæstinensere i Syrien, september 2018). Af disse døde 550 af tortur, sult eller af at blive nægtet lægehjælp. Dertil kommer 1682 savnede palæstinensere (fængslede eller ofre for beskydning). I alt er 5522 palæstinensere døde eller savnede.
Hvor er forargelsen? Hvor er protesterne, demonstrationerne og oprørene i Teheran, London og Montreal? Eller i det mindste en artikel, gemt inden i en avis?
Den legendariske stilhed er øredøvende.
I den første intifada (oprør) mod Israel (december 1987 til september 1993) blev en fjerdedel så mange palæstinensere dræbt. Verden var i oprør herover, og anklagede udelukkende Israel.
Professor Edy Cohen fra Bar Ilan-universitetet i Tel Aviv erklærer i en artikel (”When Palestinian blood isn’t equal”, nummer 930, 4. august 2018) i de respekterede publikationer BESA Center Perspectives:
”Når en terrorist fra Hamas eller Islamisk Jihad i Gaza prøver at plante en vejsidebombe eller trænge gennem grænsehegnet og dræbes af israelske soldater, så får den arabiske og vestlige verden et apoplektisk anfald. Den arabiske Liga udsender sin velkendte fordømmelse. Det altid fjendtlige Kuwait fordømmer Israel i FN og prøver at sammenkalde Sikkerhedsrådet. Mahmoud Abbas kræver international beskyttelse af palæstinenserne, og alle disse reaktioner dækkes døgnet rundt i de arabiske og vestlige medier.
Når palæstinensere dræbes af andre arabere, er alle åbenbart ligeglade, både i den arabiske verden og selv palæstinenserne i Det palæstinensiske Selvstyre og Hamas. Alle er stille. Palæstinensisk blod på Vestbredden og i Gaza er meget mere værd end palæstinensisk blod andre steder på jordkloden.
Palæstinensere, som dræbes af israelske soldaters skud, kan bruges af arabiske lande eller den vestlige verden som et redskab til at underminere og svække Israel. Menneskeretsgrupper i vesten og Israel investerer også mest energi og opmærksomhed i den palæstinensiske sag i Israel.
Ligningen er simpel at gennemskue: når Israel eller jøderne ikke kan beskyldes for at dræbe arabere, er det ikke interessant.”
Angående disse palæstinensiske flygtninge
Ved at bruge snedige tricks, dobbelttællinger og endda inkludere flere generationer af efterkommere hævder Det palæstinensiske Selvstyre, at der i dag er 5,1 millioner palæstinensiske flygtninge. Verden nikker i medfølende enighed, idet de aldrig stiller spørgsmålstegn ved tallene, og udbetaler milliarder af dollars. Verden anklager Israel for flygtningeproblemet, en sag, der er fabrikeret for at skade Israel.
En fortrolig rapport fra det amerikanske udenrigsministerium, sat sammen under Obama-administrationen, nævner imidlertid, at der kun var 20 000 palæstinensiske flygtninge som følge af Uafhængighedskrigen i 1948, og ikke de 700 000, som det almindeligvis hævdes.
Selv om den er hemmeligstemplet udøver amerikanske kongresmedlemmer et stort pres for at få frigivet detaljer om den eksplosive rapport til offentligheden, især efter, at den nuværende Trump-administration har reduceret støtten til Det palæstinensiske Selvstyre og deres tilknyttede FN-kontorer med flere hundrede millioner dollars. Den 18. januar 2018 afslørede Washington Free Beacon først rapportens eksistens.