Medfølelse for syge på israelsk vis
Hvad gør en læge, når hans patient gemmer noget i hospitalssengen, der synes at være en bombe. I Israel arbejder man videre, som om intet var hændt.
Det var, hvad der skete, da dr. Eitan Zeidman på Barzilai Medical Center i Askalon behandlede en terrorist, der blev skudt, da han prøvede at trænge ind i Israel.
Ifølge Arutz Sheva (27. juni 2018) bemærkede lægen ”to tunge objekter i mandens lommer”. Al personale undtagen lægen blev evakueret fra rummet. Politi og eksperter i demontering af bomber blev tilkaldt, men dr. Zeidman genoptog uden tøven sit arbejde.
”Her handlede det ikke om følelser. Det handlede om at redde personen. Det, han har gjort og hans medicinske behandling har ikke noget med hinanden at gøre”.
Akut medicinsk behandling… gratis
Mens kampene raser i Syrien tæt ved grænsen til Israel, bliver mange børn såret og kræver akut behandling, som ikke findes i det krigshærgede land. Ud over regionen er det velkendt, at familier kan vende sig til Israel for at få hjælp.
Et felthospital, oprettet af den israelske hær ved grænsen til Golanhøjderne, er første stop for syrere med behov for hjælp. Herfra bliver de alt efter behov overført til civile hospitaler til videre behandling.
Med få dages mellemrum blev syv syrere, af hvilke fem var børn, behandlet i Israel uden betaling.
I det nordlige blev to børn på seks år og et barn på syv år bragt til Galilee Medical Center i Nahariya i kritisk tilstand på grund af sår fra granatsplinter. Hospitalets direktør, dr. Masad Barhoum, sagde, at ”sårene er karakteristiske for kvæstelser fra granatsplinter i hjernen, brystet, maven og lemmerne” (Israel Hayom, 2. juli 2018). En fjorten år gammel, hårdt kvæstet dreng blev også bragt til lægecenteret sammen med to voksne mænd i kritisk tilstand.
En syv år gammel pige i kritisk tilstand blev taget til Rambam Medical Center i Haifa. Hun havde svære kvæstelser i den øvre del af kroppen.
På Sheba Medical Center i Tel Hashomer nær Tel Aviv blev en ti år gammel pige behandlet for multipel organsvigt. Lægerne arbejdede i døgndrift for at redde hendes liv.
Kan terroristernes smuglertunneler være en velsignelse?
Teknologi til opsporing og ødelæggelse af tunneler, gravet af terrorister i Gaza, er nu tilpasset af Israel, så den kan anvendes til medicinske formål, rapporterer Arutz Sheva (1. juli 2018).
Teknonologien var oprindelig udviklet, så de kameraer, som redningsarbejdere bruger, kan se ind i hulrum i sammenstyrtede bygninger i forbindelse med jordskælvskatastrofer. Den består af et blødt, oppusteligt ærme, som driver kameraet frem foran apparatet.
Samme teknologi blev derefter anvendt til at undersøge de tunneler, som terrororganisationen Hamas har bygget under den israelske grænse.
Videnskabsfolk har nu igen modificeret apparatet, så det kan bruges til kolonoskopi, der undersøger for tarmkræft. Formålet er at gøre den invasive medicinske proces mindre ubehagelig. Tarm- og endetarmskræft er den tredjehyppigste kræftform i verden og dræber flere hundrede tusinde mennesker hvert år.
Om at velsigne sine fjender
Et humanitært mareridt i Syriens Deraa provins langs grænsen til Israel og Jordan har fået international sympati, men fostrede kun lidt handling.
Da den syriske hær, assisteret af iransk militær, Hizbullah-militsen fra Libanon og det russiske luftvåben, overfaldt byen Deraa i juni måned for at nedkæmpe de sidste oprørsstyrker i landets sydvestlige hjørne, flygtede 120 000 mennesker fra byen. Jordan, som allerede huser 650 000 syriske flygtninge, siger, at det ikke kan tillade flere.
Israel derimod forblev ikke passiv. Ligesom Israel allerede har opført dets felthospital ved grænsen, hvor hundredvis af syrere er blevet behandlet, reagerede det også hurtigt denne gang med hjælp.
I en operation torsdag den 28. juni blev der over natten transporteret ”300 telte, 13 tons mad, 15 tons babymad, tre paller med medicinsk udstyr og medicin og 30 tons tøj og sko via fire forskellige steder på grænselinjen”, ifølge en rapport den næste dag fra Yedioth Ahronoth.
”Hjælpen blev overført til syriske flygtningelejre i den sydlige og centrale del af de syriske Golanhøjder. De lejre, der ligger i nærheden af den israelske grænse, huser flere tusinde syrere, der lever under elendige forhold uden adgang til vand, elektricitet, mad eller andre basale fornødenheder.”
I alt blev 60 tons humanitær hjælp bragt til de syriske Golanhøjder af den israelske hær.
Ros fra en højst uventet kilde
I et interview på Saudi TV 24 (Saudi Arabien) den 12. juni, diskuterede den jordanske journalist Yousef Alawnah, hvordan det er at være i et israelsk fængsel. Han har været indespærret i 30 måneder for at smugle sprængstoffer.
Intervieweren var muligvis ikke forberedt på Alawnahs bemærkninger:
YA: ”Jeg skammer mig ved sammenligningen mellem israelske og arabiske fængsler. Der er mellem 30 og 40 tusind bøger i de israelske fængselsbiblioteker.”
Interviewer: ”På arabisk?”
YA: ”Ja, selvfølgelig. De har alle de betydningsfulde bøger, historiebøger, selv bøger imod Israel og imod zionismen… Vi havde mulighed for at tilegne os kultur, at læse og studere mange ting i fængslet. Fængslet var ligesom en uddannelsesinstitution. Selvfølgelig havde de første fanger måttet give afkald på meget, men i sammenligning med arabiske fængsler, er jeg ked af at sige…
”Det er ikke bare fængslerne. Tænk på, hvad araberne har gjort mod hinanden. Hvis jøderne havde besat Syrien eller Irak, ville de så gøre alle de ting? Har jøderne dræbt lige så mange syrere, palæstinensere, ægyptere, jordanere, libanesere, irakere og andre, som Irans militser har dræbt i Mosul eller i Aleppo? Nej…”
”Har Sunni-fanger i Irak bøger at læse i? Fangerne, der sidder i det syriske regimes fangehuller… Der er et fængsel i Syrien, hvor der oven over er en begravelsesplads. Fangehullet er under jorden, og mellem fangehullet og jordoverfladen er der et lag jord, hvor mennesker bliver begravet. Når bødlerne graver for at begrave dem, ved menneskene neden under det. Tror du, at de har bøger?”
Australien stopper med at finansiere terrorister
Som et ekko af de beslutninger, som både den amerikanske og den israelske regering har taget, annoncerede den australske regering den 2. juli, at den også ophører med at give 10 millioner australske dollars om året til Verdensbankens multidonor-fond, der skal finansiere det palæstinensiske genopbygnings- og udviklingsprogram.
Australiens udenrigsminister Julie Bishop udtrykte bekymring over, at kapital fra fonden sætter Det palæstinensiske Selvstyre i stand til at understøtte palæstinensere, der er dømt for ”politisk motiveret vold”. Derefter sagde Bishop: ”Enhver hjælp, givet af Den palæstinensiske Befrielsesorganisation til dem, der er dømt for politisk motiveret vold, er en krænkelse af australske værdier og underminerer udsigten til en meningsfuld fred mellem Israel og palæstinenserne”.
Den australske senator, Eric Abetz, roste beslutningen og tilføjede: ”Det er af vital betydning, at vores udenlandske hjælp ikke bruges til… fremme af terrorisme.” (Israel Hayom, 2. juli 2018)
Det palæstinensiske Selvstyres topembedsmand og rådgiver i udenlandske anliggender, den moderate Nabil Shaath, kaldte det ovennævnte ”beskidt tale” under et af Selvstyrets TV-udsendelser, Topic of the Day, den 3. juli og sagde, at australierne ”er værdige at blive spyttet på”. I en tale direkte til australierne sagde han: ”Jeg vil slet ikke have jeres 10 millioner, jeg vil ikke jagte efter dem.”
Det palæstinensiske Selvstyre hædrer dets mest berømte moder
Det palæstinensiske Selvstyre ærer stadig familien Abu Hmeid.
Moderen, Latifa Abu Hmeid, blev hædret to gange i år af Selvstyrets præsident, Mahmoud Abbas, personlig. Han kaldte hende ”kronen på alle vore hoveder”. Embedsmænd fra Selvstyret priste hende som en ”fighter”, fra hvem ”vi kan trække vores beslutsomhed og styrke”. I 2011 blev hun udvalgt til at lancere Selvstyrets fremstød i FN for dannelsen af en stat. En af Selvstyrets TV-journalister introducerede hende som en ”rollemodel for enhver palæstinensisk kvinde.” Hvorfor? Læs videre.
Fem af hendes seks sønner er i israelske fængsler med flere livstidsdomme hver for talrige mord og forskellige terrorangreb (den sjette søn blev dræbt i en terroroperation).
Indtil i dag har familien modtaget over 1 million US-dollars i ”løn”-udbetalinger fra Det palæstinensiske Selvstyre for deres terrorhandlinger.